En tidssvarende psykoanalyse
For år tilbage var Simon Freuds og C.G. Jungs psykoanalytiske metoder de grundlæggende redskaber for udførsel af psykoterapi. Men efterhånden som vores samfund og dets sociale aspekter har udviklet sig, har metoderne efterhånden mistet deres anvendelighed. Derfor har psykoterapien manglet et seriøst analytisk grundlag i en hel del år. På basis af den nye viden om menneskets biologiske arv af syv drifter i vores urhjerne, er der blevet skabt en ny analysemetode, så psykoterapi igen kan udføres på basis af et anerkendt grundredskab.
Biopsykologisk Instituts (BI) forskning i adfærdspsykologi bygger på MacLeans forskning i adfærdsbiologi, og der er blevet udviklet en psykoanalytisk klassifikation i samarbejde med mere end 2000 klienter og kursister. Det var BI’s mål, at skabe dokumentation baseret på konkrete praktiske resultater og erfaringer af den biopsykologiske analyses anvendelighed.
Efter de første års forskning stiftedes Coach & Psykoterapeut Skolen i 1990, for at skabe bedre mulighed for at teste analysen i praksis. De første resultater viste sig i den lethed studerende kunne modtage undervisning, og samtidig kunne opleve en særdeles effektiv personlig udvikling under deres studium. De næste kvaliteter viste sig i effektiviteten,
og i de resultater som klienter fik hos 3. og 4. årgangs studerende under supervision.
Det er endnu kun nogle få år siden, at de første uddannede er begyndt at arbejde som selvstændige coaches/psykoterapeuter, og alt tyder på at en hidtil ukendt effektivitet indenfor personlig udvikling er blevet skabt. Anvendelsen af den biopsykologiske analyse har vist sig, at være let tilgængelig for klienten med et holdbart resultat, hvor klienten nemt kan tilegne sig den nødvendige viden og indlæring, der skal til for at opnå en reel indflydelse på sin emotionelle hverdag, uden styring fra de negative sider af drifterne.
Med anvendelse af biopsykologisk psykoanalyse kan mennesket fremover:
- neutralisere uhensigtsmæssig urbiologisk adfærd
- skabe en formålstjenlig social arv hos vores børn
- senere i livet kompensere for en dårlig social arv
Da Coach & Psykoterapeut Skolen har licens og eneret, på uddannelser i Danmark med den biopsykologiske psykoanalyse, udgives den ikke i bogform eller her på denne hjemmeside.
Skolen og BI samarbejder om opdateringer af analysen ved nye videnskabelige opdagelser,
samt ved tilpasninger til samfundets løbende sociale og kulturelle udvikling.
En biopsykologisk klassifikation kan ses side 62 i bogen: “Følsom og voksen”, Wiboltts Forlag 1999, forfatter Allan Nilsson. Bogen kan bestilles via Internettet: www.saxo.com
For mere information, se “Præsentation af biopsykologi” under afsnittet “Litteratur m.m”.
Evolutionspsykologi
Der er indenfor psykobiologien opstået et nyt begreb “evolutionspsykologi”. Den anvender Charles Robert Darwins videnskabelige arbejde, læren om dyrenes og menneskets evolution, som fundament for forståelse af menneskets psykologiske udvikling.
Under evolutionen er også den nedarvede biologiske udvikling af vores følelsesliv skabt. Dette dokumenteres i MacLeans definition af menneskets 7 drifter, og udgør den emotionelle del af menneskets biologi. En yderst relevant og nødvendig viden, også for evolutionspsykologien.
Som et vigtigt redskab i evolutionspsykologien, har biopsykologien det specifikke formål,
at udvikle menneskets følelsesliv ved, at forme en social arv på basis af en biologisk arv.
Evolutionspsykologisk psykoanalyse
Hvor i dag en psykoterapeut ikke er uddannet i psykoanalyse, fordi den var blevet forældet, vil der fremover kunne blive en hidtil ukendt effektivitet i det personlige udviklingsarbejde med biopsykologien. Tilsvarende vil der i coaching arbejdet opnås
en dimension yderligere, ved at der skabes en emotionel balance til det rationelle.
Det man i dag benævner “følelsesmæssig intelligens”.
Forståelsen af, at vi er født med en urgammel biologisk arv, en såkaldt krybdyrhjerne,
der ofte slet ikke passer til det moderne samfund vi lever i, men i stedet er beregnet til
at overleve i en barsk natur for tusinder af år siden, er et af flere væsentlige elementer.
En del af de følelser, mennesker kan have svært ved at tackle, stammer reelt fra drifterne i den biologiske arv, og skyldes ofte IKKE en dårlig social arv!
Der opstår en række af emotionelle kompleksiteter, fordi de måder vi lærer vores børn at forholde sig på, både til sig selv og andre, i mange tilfælde er i modstrid med biologiens nedarvede måder at fungere på. Det gælder for hver enkelt af de 7 drifter, som kan give en akkumuleret negativ effekt i deres indbyrdes samspil. Dette giver et grundlag, for en mængde af både indre og ydre følelsesmæssige modsætninger i det moderne menneske.
Det kan medføre reelle konkrete, adfærdsmæssige, mentale og emotionelle reaktioner,
som i høj grad påvirker os uheldigt. Det moderne menneske kan blive disfunktionelt.
Se “Krybdyret eller djævelen i mennesket er uerkendt” under afsnittet: ”Fremtiden”.
I artiklen “Evolution, mening og moral” fra antologien “Et nyt læringslandskab”, Dansk psykologisk forlag 2005, redigeret af Hans Henrik Knoop og Jørgen Lyhne, skriver førstnævnte bl.a.:
“At vor biologi og psykologi i vid udstrækning er udviklet og optimeret i forhold til livet som jægere og samlere i fortiden, indebærer imidlertid ikke blot, at designet er velafprøvet – det indebærer også, at vi har en lang række genetiske dispositioner, som kan være stærkt uhensigtsmæssige i forhold til det liv vi har etableret os med i et moderne samfund.”
“Hjernen er opbygget af delprogrammer, der på mange måder faktisk er i konflikt med hinanden – spændende fra aggression i et omfang, der inkluderer drab på artsfæller, til altruisme som indebærer, at man vil ofre sit liv for anden”.
Også i bogen “Hjernerum – den følelsesfulde hjerne” 2004, People’s Press, forfatter Morten Kringelbach beskrives, at det er drifter/følelser med dybe evolutionære aner, som har skullet sikre vores overlevelse i et ofte særdeles fjendtligt miljø og klima, som er styrende for, hvordan hjernen fungerer og for menneskets adfærd. Mennesket har genetisk set, “ikke ændret sig siden de første hulemalerier”.
P.g.a. den langsomme hastighed nedarvet biologi formes med, vil den biopsykologiske viden blive et vigtigt fundament i forståelsen og skabelsen af et godt følelsesliv for det enkelte menneske, i mange år fremover.
Vi får i fremtiden mulighed for at skabe en social arv, der vil kunne neutralisere f.eks. racisme, herskesyge samt kyniske og brutale sider af vores biologiske arveegenskaber.
På længere sigt kan vi forme samfund med et menneskeværd, vi selv kan være bekendt,
i en verden hvor man bestemt ikke kan sige, at mennesker behandler hinanden godt.
Med biopsykologisk psykoanalyse er muligheden for en emotionel evolution nu tilgængelig. Voksne kan lære hele livet, og lære mere, der kan tillægges den sociale arv, hvis vi selv vil.
Ved at lære de medfødte drifter at kende, og styre dem, kan vi kontrollere vores adfærd, og blive i stand til at skabe en optimal, emotionel livskvalitet.
Copyright – Biopsykologisk Institut – 2012
