Biopsykologisk Institut

Websiden er en beskrivelse af baggrunden og udviklingen af en psykoanalytisk model,

baseret på hjernens medfødte emotionelle opbygning, benævnt biopsykologi.

En viden der er helt essentiel i arbejdet med nutidig coaching og psykoterapi.

Denne analyse er et resultatet af mange års forskning på Biopsykologisk Institut,

og anvendes af færdiguddannede fra Coach & Psykoterapeut Skolen i København.

Link: www.coachingskolen.dk eller www.psykoterapeutskolen.dk

Desuden findes der kurser, hvor analysen anvendes som fundament.
Link: www.personlig-udvikling.dk

Psykobiologi

Psykobiologi defineres således i fagordbøger: "retning inden for psykologien og psykiatrien som mener, at menneskets adfærd bedst kan forstås, hvis man tager tilbørligt hensyn til legemlige faktorer, biologisk arv - og miljøfaktorer".

I lægelig behandling anvender man en "bio-psyko-social" model til at anskue menneskets sundhed ud fra. Sagt i daglig tale, har både vores biologiske arv, vores sociale arv, og det miljø vi lever i, en afgørende indflydelse på menneskets sundhed. Indenfor vores psykiske sundhed er psykologien ligeledes nødt til at beskæftige sig med alle disse tre sider af menneskets formning.

Forskerne har i de seneste år peget på, at vores biologiske arv har en større indflydelse end psykologien tidligere har tiltænkt den. Især en del større videnskabelige undersøgelser af tvillinger i USA, har givet en rettesnor for biologiens indflydelse. Konklusionen var at forholdet mellem den biologiske- og sociale arvs indflydelse er nogenlunde halvt af hver.

Det er således formålstjenligt med en vurdering af de biologiske elementers indflydelse på formningen af vores psyke, før hverken psykologi, coaching eller psykoterapi kan rumme den fulde substans.

Adfærdsbiologi og biopsykologi

Et epokegørende skridt, indenfor forskningen af det emotionelle menneske og dets adfærd, blev offentliggjort, da et mangeårigt arbejde på National Institute of Mental Health, Bethesda, Maryland, i USA blev videnskabeligt anerkendt, ved at lederen adfærdsbiologen Paul D. MacLean i 1985 blev indstillet til Nobelprisen (”The Triune Brain in Evolution”, Københavns Universitetsbibliotek 2). I bogen "Paradisets drager", Lindhardt og Ringhof 1983, forfatter Carl Sagan, på siderne 45-70, forefindes en beskrivelse på dansk.

Igennem mere end femten års forskning identificerede Instituttets forskergruppe syv drifter placeret i menneskets inderste hjernedele, identificeret som henholdsvis det limbiske system, tilhørende udviklingen hos pattedyr, og det reptile system fra stadier før, også kaldet krybdyrhjernen, der såvel tilskynder som styrer menneskets adfærd.

Menneskets følelsesliv opbygges fra starten af livet på syv biologisk nedarvede, medfødte drifter: aggressions-, frygt-, seksual-, territorie-, ritual-, rangordens- og omsorgsdriften. Det blev således for første gang nogen sinde videnskabeligt dokumenteret, hvad vores emotionelle biologiske arv indeholder, og hvordan syv nedarvede drifter danner base for menneskets følelsesliv, i en udvikling der begynder i fosterstadiet, fortsætter resten af livet og former de individuelle personer, vi hver især er. En biologisk arv der danner grundlaget for den emotionelle indlæring, der sker i vores sociale arv.

Denne nye mulighed, for at koble adfærdsbiologi sammen med psykobiologi, benævnes biopsykologi. Biopsykologien har det formål at fokusere specifikt på udviklingen af menneskets følelsesliv, dels som en biologisk arv, og dels som en social arv. Den sociale (psykologiske) bygger på, og er afhængig af, den biologiske (fysiologiske). Biopsykologien fokusere således på nødvendigheden af, at forstå samspillet i mellem biologisk arv og social arv, for at kunne videreudvikle os som voksne mennesker.

Biologisk arv og psykoanalyse

S. Freud og senere C.G. Jung beskæftigede sig i sin tid netop med teorier om drifter og arketyper som grundlag for specifikke områder af vore emotionelle reaktioner og adfærd. I mange år var deres analytiske systemer psykologiens psykoterapeutiske redskab. Men efterhånden som vore samfund og de sociale aspekter har udviklet sig, har andre dele af teorierne vist sig at være mindre anvendelige. I dag anvender kun ganske få traditionel psykoanalyse. De dele af teorierne, der "tager tilbørligt hensyn til biologisk arv", som et grundlag for den psykiske forståelse af os selv, har imidlertid igen fået stor relevans.

Efter nogle år op gennem 80'erne og 90'erne hvor psykoanalyse stort set ikke har været anvendt, har den nye, og for første gang nu videnskabeligt dokumenterede biologiske psykoanalyse, gjort både Freuds, Jungs og senere A.H. Maslows teoretiske bud, på det grundlag menneskets følelser dannes på, højaktuel igen.

Social arv og behaviorismen

I begyndelsen af 1900 tallet afviste den amerikanske psykolog John B. Watson den dengang herskende psykoanalytiske tankegang og tog dermed afstand fra Freud. Watson sagde, "giv mig et dusin raske børn, og lad mig opdrage dem, jeg garanterer at jeg kan få dem til at blive, hvad jeg ønsker, læge eller advokat, tigger eller tyv".

Watson var overbevist om, at mennesket blev født som et ubeskrevet blad, og at psykiske lidelser, f.eks. aggressivitet og kriminalitet udelukkende skyldes fejlagtigt indlært adfærd, som man sagtens kunne rette op på. Watson mente altså, at kun opdragelsen, den sociale arv, spillede en rolle i menneskets emotionelle udvikling. Han blev sin tids førende psykolog i USA, og lærere og socialarbejdere over hele verden tog snart hans psykologiske skole "behaviorismen" til sig, ud fra hvilken socialpsykologien senere udviklede sig.

Både Freud og Watson havde ret

I midlertid er der gået 100 år, hvor vores forståelse af menneskets emotionelle formning har været baseret på enten den ene eller den anden retning, og hvor de to retninger har nærmest bekriget hinanden og fornægtet den andens eksistensberettigelse. Selv om det endnu ikke, her efter år 2000, er trængt ud til almenheden, ved videnskaben i dag, at begges arbejde dokumenterede lige vigtige elementer i vores emotionelle formning og udvikling.

Vi er biologisk set unikke, selvom vi på langt størstedelen af biologien er ens, idet vi f.eks. har hver sit fingeraftryk og hver sin genetiske kode. Det gælder også vort følelsesliv, som dannes gennem brug af vores 5 sanser og 7 drifter, der på præcis samme måde har hvert deres "fingeraftryk" eller biologiske "kode".

Vi fødes med de samme sanser og drifter, men vi er samtidig nuanceret forskelligt rent biologisk. Det er logisk for forældre med flere børn, som tydeligt kan se medfødte forskelligheder hos søskende. Man kan sige, at vi alle fødes som små individuelle originaler, selv enæggede tvillinger.

Vi bliver også socialt set unikke når f.eks. søskende vokser op i det samme miljø. Selvom vi forestillede os, at forældre, personale i institutioner og skoler samt børnene omkring os, påvirkede os ensartet, ville vi alligevel blive forskellige, nuancerede personligheder.
Den såkaldte sociale arv, er næsten umulig at gøre ens, selvom f.eks. forældre synes de har befordret (opdraget) deres børn ens, fordi vi selv udvikler os i takt med det første og de efterfølgende børn vi får, og efterhånden som vi modnes og bliver erfarne.

Biologisk arv og social arv er således principielt lige vigtig for vores udvikling. Men at arbejde med det sociale, uden at tage udgangspunkt i det biologiske, er metaforisk sagt, som at prøve at få en båd til at sejle uden vand, fordi uden at kende det farvand, biologiens dybder rummer, sejler udøvere af både coaching og psykoterapi overfladisk rundt.

Når halvdelen af vores følelsesliv styres af biologisk arv, vil professionelle, der arbejder med mennesker uden dette faktum, kun kunne gøre et halvt stykke arbejde.

Biologisk arv plus social arv

Menneskets emotionelle biologiske arv, de syv nedarvede drifter, er det råmateriale hele vores emotionelle sociale arv bygger på. Da drifterne inkorporerer både psykoanalysens, behaviorismens og socialpsykologiens teorier, er der således ikke længere tale om et enten eller, men et både og.

I store træk er de gamle teorier blevet fuldt dækket af de syv drifter, når de ses under et samlet hele. Freud anvendte seksual- og aggressionsdriften, Jung tilføjede frygt- og omsorgsdriften, Maslow territoriedriften og socialpsykologien dækkede ritual- og rangordensdriften i deres teorier.

At vort følelsesliv bygger på både en biologisk arv og en social arv er nu ikke længere blot baseret på psykologiske teorier, men er i dag baseret på reel videnskab. Når dette biopsykologiske grundlag anvendes, giver det et kompetent, ensartet videnskabeligt fundament, der kan få stor betydning indenfor både coaching og psykoterapi samt psykologi og psykiatri.

Evolutionspsykologi

Der er opstået et nyt begreb "evolutionspsykologi", som dækker det at anvende Charles Robert Darwins videnskabelige arbejde, læren om dyrenes og menneskets evolution, som fundament for forståelsen af menneskets adfærd og dets følelsesliv.

I den emotionelle del af menneskets biologi, er netop MacLeans definition, af at mennesket er født med 7 drifter, der danner grundlag for udvikling af vores følelsesliv, en yderst relevant og nødvendigt viden.

Indenfor bredden i evolutionspsykologien, har biopsykologien ligeledes det specifikke formål at fokusere på udviklingen af menneskets følelsesliv.

En tidssvarende psykoanalyse

Biopsykologisk Institut (BI) har siden 1985 baseret sin forskning på dette Nobelpris indstillede og internationalt videnskabeligt anerkendte forskningsarbejde, og har udviklet en dansksproget psykoanalytisk klassifikation af følelser og adfærd - en ny tidssvarende psykoanalyse - i samarbejde med mere end 2000 klienter og kursister. Det har fra starten været BI's mål at skabe en funktionel dokumentation, baseret på konkrete praktiske erfaringer af psykoanalysens anvendelighed. Det har ikke været et mål at skabe en teoretisk videnskabelig dokumentation.

De første effektive resultater viste sig hurtigt i den lethed, studerende kunne modtage undervisning og selv opleve en særdeles effektiv personlig udvikling samtidig med gennemførslen af deres studium. De næste kvaliteter viste sig i effektiviteten og de resultater, 3. og 4. årgangs studerendes klienter fik, med de personer de havde gående, vejledt under supervision.

Det er blot få år siden, at de første uddannede terapeuter er begyndt at arbejde i egen selvstændig praksis med raske mennesker, og alt tyder på, at en hidtil ukendt effektivitet indenfor personlig udvikling er blevet skabt.

Anvendelsen af psykoanalysen har vist sig at være let tilgængelig for klienten med et både dybtgående og holdbart resultat, hvor klienten kan tilegne sig den nødvendige viden og indlæring, der skal til for at opnå en reel indflydelse på sin egen emotionelle hverdag.

BI har gennem årene haft det mål, at formulere et sprog, hvor mest muligt er baseret på et almindeligt ordforråd, med et nødvendigt minimum af fagudtryk og undgå at skabe et nyt videnskabeligt, akademisk sprog. Psykoanalysens sprog kan derfor på den ene side måske virke uakademisk, og på den anden side let anvendes af undervisere, coaches og terapeuter til mennesker, der har et ganske almindeligt sprogligt grundlag.

Den nye evolutionspsykologiske psykoanalyse

Hvor i dag en psykoterapeut ikke er uddannet i psykoanalyse, fordi den var blevet forældet, vil der fremover kunne blive en hidtil ukendt effektivitet i det personlige udviklingsarbejde. Tilsvarende vil der i coachingarbejdet kunne opnås en dimension yderligere, ved at der skabes en emotionel balance til det rationelle. Det man i dag benævner "følelsesmæssig intelligens".

Forståelsen af, at vi er født med en urgammel biologisk arv, der ikke passer til det moderne samfund vi lever i, men i stedet er beregnet til at overleve i en barsk natur for tusinder af år siden, er et af flere væsentlige elementer i selve analysen. En del af de følelser, mennesker kan have svært ved at tackle, stammer fra en emotionel biologisk arv og skyldes oftest ikke en dårlig social arv!

Med viden om drifterne, vil vi kunne skabe en formålstjenlig social arv, hos børn som voksne, på basis af vor biologiske arv!
Med viden om drifterne vil vi kunne neutralisere de uhensigtsmæssige biologiske elementer i såvel følelser som adfærd.
Med viden om drifterne kan vi desuden senere hen i livet lære at kompensere for en dårlig social arv!

Der er opstået en række emotionelle kompleksiteter, fordi de måder, vi har lært vore børn fra fødslen at forholde sig på, både til sig selv og andre, i mange tilfælde er i strid med biologiens nedarvede måder at fungere på, i hver enkelt af de 7 drifter. Dette giver et grundlag for en mængde af både indre og ydre modsætninger i det moderne menneske og medfører i nogle tilfælde reelle konkrete, adfærdsmæssige, mentale og emotionelle konflikter, der i høj grad kan hæmme os psykisk i vores hverdag.

I artiklen "Evolution, mening og moral" fra antologien "Et nyt læringslandskab", Dansk psykologisk forlag 2005, redigeret af Hans Henrik Knoop og Jørgen Lyhne, skriver førstnævnte bl.a.:

"At vor biologi og psykologi i vid udstrækning er udviklet og optimeret i forhold til livet som jægere og samlere i fortiden, indebærer imidlertid ikke blot, at designet er velafprøvet - det indebærer også, at vi har en lang række genetiske dispositioner, som kan være stærkt uhensigtsmæssige i forhold til det liv vi har etableret os med i et moderne samfund."

"Hjernen er opbygget af delprogrammer, der på mange måder faktisk er i konflikt med hinanden - spændende fra aggression i et omfang, der inkluderer drab på artsfæller, til altruisme som indebærer, at man vil ofre sit liv for anden".

Også i bogen "Hjernerum - den følelsesfulde hjerne" 2004, People's Press, forfatter Morten Kringelbach beskrives, at det er drifter/følelser med dybe evolutionære aner, som har skullet sikre vores overlevelse i et ofte særdeles fjendtligt miljø og klima, som er styrende for, hvordan hjernen fungerer og for menneskets adfærd. Mennesket har genetisk set, "ikke har ændret sig siden de første hulemalerier".

P.g.a. den langsomme hastighed nedarvet biologi formes med, vil denne biopsykologiske viden blive et vigtigt fundament i forståelsen og skabelsen af et godt følelsesliv for det enkelte menneske.

Vi får fremover mulighed for at skabe en social arv, der vil kunne neutralisere f.eks. herskesyge, kyniske og brutale sider af vore biologiske arveegenskaber.

På længere sigt vil vi kunne forme samfund med et menneskeværd, vi selv kan være bekendt, i en verden hvor man bestemt ikke kan sige, at mennesker behandler hinanden godt.

Muligheden for en emotionel evolution er skabt. Det kan beskrives således: at det enkelte menneske kan lære at forme sit eget følelsesliv og sin egen adfærd, og dermed blive i stand til at skabe sin egen daglige emotionelle livskvalitet. Voksne kan lære hele livet, og lære mere, der kan tillægges barndommens sociale emotionelle arv, hvis de selv vil.

Menneskets emotionelle udvikling

Samtidig med menneskets udvikling, som den er beskrevet i Darwins evolutionslære, udviklede menneskets følelsesliv hjerne sig parallelt.
Denne biologiske evolution frem til menneskets opståen er velbeskrevet i bogen: "Dyret i dit spejl", Gyldendal 2003, forfatter Bent Jørgensen. Den tilsvarende emotionelle evolution af de syv drifter, fremgår indirekte som en sideløbende rød tråd. Bogen slutter med denne konstatering:

"Det er arven fra abemennesket og endnu fjernere slægtninge, der kører med os. Vil vi have det anderledes, må vi erkende den arv".

Efter de første års erfaringer med anvendelse af biopsykologien, blev en dansksproget definition af de syv drifter beskrevet i bogen: "Følsom og voksen", Wiboltts Forlag 1999, forfatter Allan Nilsson, på side 38-62, i kapitlet "En klassifikation af følelser". Beskrivelsen betragtes som foreløbig, og der er endnu ikke udgivet et komplet skrift i bogform, der uddybende beskriver samspillet mellem menneskets nedarvede syv drifter og vores sociale arv. BI arbejder på dette, uden endnu at kunne sætte et årstal på en færdiggørelse. De udviklede analytiske modeller (eksempel side 62 i bogen) indgår som fundament i den 4-årige uddannelse på Coach & Psykoterapeut Skolen i København.

Indenfor bevidsthedens udvikling blev der skabt en almen øget opmærksomhed med bogen "Mærk Verden", Gyldendal 1991, forfatter Tor Nørretranders. Der skrives bl.a.:

"Vi må optræne en bevidst forandring i bevidstheden, som svar på de problemer, bevidstheden har skabt! Vi må lære at vide, hvad vi ikke ved; lære at være opmærksomme på, at vi ikke er opmærksomme på alt; lære at blive bevidste om, at bevidsthed er begrænset".

"Spørgsmålet er, om der ikke må ske forandring i den måde, vi lever vort liv på; i de værdier, vi sætter for, hvad det vil sige at være menneske, og hvad det vil sige at leve et godt liv; en revurdering af bevidsthedens rolle i tilværelsen."

I et citat fra bogen "Hjernerum - den følelsesfulde hjerne" 2004, People's Press, forfatter Morten Kringelbach, konstateres der følgende:

"På baggrund af hjerneforskning er der meget, der tyder på, at valg kun sjældent er rationelt drevet, og at rationalitet dermed (trods rygterne om det modsatte) langtfra er menneskets adelsmærke, og at snart sagt alle valg bliver taget på baggrund af emotionelle og ikke-bevidste processer. Denne hjerneforskning bør potentielt set få konsekvenser for vores selvforståelse og for, hvordan vi indretter vores samfund. Tag fx de stærke holdninger, mange mennesker ofte deler i tide (og ofte utide). Disse holdninger er dybtfølte personlige meninger med stærk følelsesmæssig betydning, der sjældent kan gendrives med logiske og rationelle argumenter. Hvis man ønsker at få folk til at ændre disse holdninger, så kræver det ikke flere og bedre rationelle argumenter, men derimod en grundlæggende forståelse af de følelsesmæssige processer i menneskehjernen."

Det unikke talende individ - mennesket

I bogen "Den bio-logiske bevidsthed", forlag Fremad 2000, forfatter Theresa Schilhab, gennemgås bevidsthedens evolution frem til menneskets avancerede evne til at betragte omgivelserne og sig selv. Vi har et nervesystem der kan indlære, og vores adfærd er udtryk for, hvilke processer der er foregået mellem stimulus og respons. Et kognitivt system sætter organismen i stand til at vurdere/gennemskue omgivelserne for at reagere hensigtsmæssigt. Via ordet og vort sprog muliggøres en avanceret forestilling/opfattelse af ikke blot omgivelserne og os selv, men ordet sætter os også i stand til at kunne vurdere både andre og os selv.

I bogen "Ordet - der blev væk", Wiboltts Forlag 2004, forfatter Allan Nilsson, beskrives hvordan vores indlæring af ordet sker som en social arv og foregår på præmisser, der gør, at andre af vore evner kommer til at styre ordet på et ubevidst plan. Desuden belyses de muligheder, der stadig ligger helt uudnyttet i menneskets brug af ordet, og det er ikke så lidt endda.

Det unikke tænkende individ - mennesket

I bogen "Følelser og kognition", Museum Tusculanums Forlag 2007, redigeret af Thomas Wiben Jensen og Martin Skov, gennemgås følelsernes fundamentale indflydelse som styrende af mennesket, og ikke mindst hvilken rolle emotioner spiller for vores tankeliv. Følelsernes neurobiologi beskrives af ledende danske forskere i en ny viden, der præsenteres for første gang på dansk, for ikke-specialister.

Der er en lang tradition for eksklusivt at undersøge vores tankeprocesser rationelt, hvilket kaldes kognition, der betyder at opfatte og vide. Kognition og emotion er traditionelt blevet betragtet som adskilte områder, men forskning har vist, at det er emotioner, der tillader en organisme at tilpasse sig bedst muligt i evolutionens forløb. Altså emotion før rationale.

Det vi kalder henholdsvis sympati og empati defineres. Det at opleve at "dele" en persons emotionelle tilstand defineres som sympati, og som værende en emotionel subjektivitet. Den følelse der opstår ved f.eks. et andet menneskes glæde, kan nemlig aldrig være identisk med den andens følelse, men er en symbolsk gengivelse. Det defineres desuden, at sympatiserer vi med en person, tilskyndes vi til handling (for/med denne).
Empati defineres som en forståelse for den anden, der, udover den emotionelle subjektivitet, tillige inkluderer en kognitiv proces, som gør det muligt at "være adskilt". F.eks. må en trænet psykolog/coach/psykoterapeut derfor ikke kommunikere/handle i sympati med sine klienter, men skal derimod agere empatisk, hvilket kræver, at en kompleks interaktion mellem følelser og tanker, er blevet optrænet/udviklet. Dette er der desværre endnu alt, alt for få, der er trænet og uddannet til.

Både uddannelserne til psykolog og psykoterapeut, og ikke mindst de mange nye uddannelser til coach, indeholder slet ikke den nødvendige personlige terapi, træning og bevidstgørelse til selvrefleksion. Desuden bliver det indlysende, at en seriøs udviklingsproces skal indeholde både det kognitive og emotionelle, hvilket i praksis vil sige at en coach/psykoterapeut, udover at mestre empati, skal kunne mestre både coaching- og psykoterapeutiske teknikker i sit arbejde.

Ordets indflydelse på, og interaktion med, vores tankeprocesser er beskrevet i bogen: "Ordet - der blev væk", Wiboltts Forlag 2004, forfatter Allan Nilsson.

Coaching og mentoring med evolutionspsykologisk psykoanalyse

Biopsykologien, og dermed den dybe emotionelle forståelse af menneskets basale drifter, er også en fundamental nyhed for coaching og mentoring i erhvervslivet, hvor forståelsen af de ansattes personlighed som en vigtig faktor i udviklingen af medarbejderne, og ikke mindst af lederne, har været stærkt stigende de seneste år.

Hvor personlig udvikling hidtil har været delt i en erhvervsdel og i en privatdel udført af to typer udøvere, kan der fremover opnås en stærkt øget kompetence ved at arbejde med hele menneskets personlighed - uden at adskille arbejds- og privatpersonen.

Med den evolutionspsykologiske psykoanalyse som fundament, og ved at kombinere coaching- og mentoring teknikker fra erhvervs- og sportslivets verden med teknikker fra psykoterapiens verden - samlet i ét tværfagligt koncept, kan der opnås en hidtil ukendt ekspansion. Coachen kan opnå et ekstraordinært højt fagligt niveau til at arbejde i enetimer - som selvstændig i eget firma eller som ansat i en organisation.

I bogen: "Følsom og voksen", Wiboltts Forlag 1999, forfatter Allan Nilsson findes et sammenfattet koncept på basis af arbejdet med den biopsykologiske analyse, som grundlag for al anvendelse af coaching teknikker og psykoterapeutiske teknikker, der, kombineret med kriterier og præmisser for bevidsthedens emotionelle udvikling, giver et tidssvarende arbejdsgrundlag for anvendelse af coaching og psykoterapi til personlig udvikling med raske mennesker.

Status for evolutionspsykologien

Det er et kvart århundrede siden at drifternes eksistens og betydning blev offentliggjort ved MacLeans nobelprisindstilling. Men i dag anvendes denne viden forsat kun på Coach & Psykoterapeut Skolen, og ingen andre har tilsyneladende hidtil interesseret sig for at anvende biopsykologien i coach- eller psykoterapeut uddannelser, selvom der efterhånden er skrevet en del om vores biologiske emotionelle arv, som f.eks. i de nævnte bøger her. Heller ikke i udlandet er der tegn på et større gennembrud, for prioriteringen af de syv drifters indflydelse på menneskets liv og adfærd, i udviklingsarbejdet med mennesker.

Her mere end 150 år siden Darwins evolutionslære blev offentliggjort, hersker der i stedet en ofte heftig og altoverskyggende debat, der optager hele den vestlige verden, som går på om vi reelt nedstammer fra aberne, bygget på en lang biologisk evolution gennem millioner af år, eller om (en) gud har skabt både jorden, mennesket og alt andet. Denne debat er uden tvivl årsag til at ingen vover at tage skridtet fuldt ud.
I de fleste lande i Vesten er der nemlig stadig langt flest, som prioriterer religiøs tro før evolutionsvidenskab, og nogle gør alt hvad de kan for at få fjernet Darwin fra lærebøgerne. Kun i ganske få lande er det op til omkring halvdelen af befolkningen, der har tilegnet sig evolutionsvidenskaben, som grundlag for forståelsen af menneskets eksistens. Der er således store barrierer i vestens kultur, som det vil tage mange år og mange generationer at bryde igennem, hvilket overordnet set sandsynligvis er til den ringe udbredelse af evolutionspsykologien. Selv i vores moderne kommunikative verden, vil det vare lang tid, før der kan ændres ved så fundamentale syn på så store essentielle, menneskelige spørgsmål.

Mange mennesker har ikke lyst til, eller væmmes ved, at skulle nedstamme fra aberne, og da slet ikke fra krybdyr, så når de hører at 6 af 7 drifter i deres indre hjerne nedstammer fra krybdyrstadiet, og styrer deres liv, kan budskabet slet ikke trænge ind. Danmark er imidlertid et af de få lande i verden, hvor andelen af indbyggere som anerkender evolutionsvidenskaben er størst, men dog alligevel kun op mod halvdelen. Det vil måske med tiden være muligt for os at blive foregangsland i anvendelse af biopsykologien, som grundlag for vores forståelse af den menneskelige skabning.

I bogen "Darwin - ideen der vendte verden på hovedet", forlag DR, 2009, forfatter Line Friis Møller, beskrives evolutionen gennem de opdagelser Darwin efterhånden gjorde, og der stilles bl.a. spørgsmålet om ”hvor følelserne kommer fra” samt fortælles at ”psykologi vil blive baseret på et helt nyt fundament”. ”Darwin trådte helt ind i vores hjerne og prøvede at forklare …….. alle de (andre) følelser, der vælter rundt i os”. Bogen citerer også to amerikaneres definition af evolutionspsykologi og forskning i menneskets sind. Den fortæller om en række adfærdsmekanismer mennesket har indlejret i hjernen, samt at vi har en ”stenalderhjerne”, hvis mekanismer vi kan lære at forstå. I slutningen af bogen skriver forfatteren i forbindelse med forståelsen af vores følelsesliv: ”Det er dog ikke en let opgave at finde ud af, hvad der allerede ligger programmeret i vores stenalderhjerne”.

Med MacLeans lære om menneskets nedarvede drifter og Darwins evolutionslære, begge inkorporeret i psykologien, besidder mennesket omsider et redskab til at forme det følelsesliv og den adfærd, vi selv ønsker: en klassifikation af menneskets drifter, følelsesliv og adfærd, benævnt biopsykologi.

Først engang i fremtiden, når forældre, ud over at anerkende evolutionslæren, er blevet bevidste om biopsykologien og dermed drifternes indflydelse på deres egne følelser, tanker og adfærd, kan de lære deres børn den sociale arv, der er nødvendig for at kunne neutralisere de negative potentialer i vores biologiske arv og drifterne, og samtidig kunne udvikle de positive potentialer. Først da vil vi få en anden og bedre verden end den ret så grusomme, vi lever i nu.

Oversigt over litteraturhenvisning

- "Dyret i dit spejl", Gyldendal 2003, forfatter Bent Jørgensen
- "Paradisets drager", Lindhardt og Ringhof 1983, forfatter Carl Sagan
- "Et nyt læringslandskab", Dansk Psykologisk Forlag 2005, redigeret af Hans Henrik Knoop og Jørgen Lyhne
- "Hjernerum - den følelsesfulde hjerne" 2004, People's Press, forfatter Morten Kringelbach
- ”Følsom og voksen”, Wiboltts Forlag 1999, forfatter Allan Nilsson
- "Mærk Verden", Gyldendal 1991, forfatter Tor Nørretranders (kan udelades)
- "Den bio-logiske bevidsthed", forlag Fremad 2000, forfatter Theresa Schilhab
- "Følelser og kognition", Museum Tusculanums Forlag 2007, redigeret af Thomas Wiben Jensen og Martin Skov
- "Ordet - der blev væk", Wiboltts Forlag 2004, forfatter Allan Nilsson
- "Darwin - ideen der vendte verden på hovedet", forlag DR, 2009, forfatter Line Friis Møller

Kurser, coaching og psykoterapi

Coach & Psykoterapeut Skolen afholder kurset "Følelsesmæssig Intelligens", der indeholder et koncept baseret på de syv drifter mennesket er født med, hvor deltagerne kan forholde sig til tilskyndelserne fra den biologiske arv og samtidig iagttage samspillet med den sociale arv, og relatere dette til det dagligliv de lever. Et anderledes kursus, som illustrativt belyser sammenhængen mellem både den biologiske- og den sociale arv, samt nødvendigheden af af et minimum af viden om begge væsentlige elementer. Se: www.personlig-udvikling.dk

Enetimer kan fås hos lærerstaben, eller til reduceret pris hos studerende: se www.coachingskolen.dk

Biopsykologisk Institut (BI)

BI blev stiftet i 1984 af coach/psykoterapeut Allan Nilsson (AN) med henblik på forskning i forståelse af menneskets følelsesliv og handlemåder.
BI's forskningsområde har alene været koncentreret indenfor sundhedspsykologien, der i daglig tale benævnes som personlig udvikling.

AN stiftede desuden Psykoterapeut Skolen i 1990, med en uddannelse baseret på biopsykologien og et koncept bestående af både coaching og psykoterapi. Her har en del af forskningen tillige har fundet sted

I 2006, i en alder af 65 år, afhændede AN Skolen til fire af lærerne, som derefter fik en licensaftale, til fortsat at udbyde det biopsykologiske psykoanalytiske koncept, i form af en 2-årig coach uddannelse på mindst 700 pensumtimer, samt en 4-årig psykoterapeut uddannelse på mindst 1.500 timer, i Danmark. www.coachingskolen.dk eller www.psykoterapeutskolen.dk

I regi af BI, og som pensionist, fortsætter AN forskningen med hovedvægt på "det unikke talende/tænkende individ - mennesket" og de uudnyttede kommunikative ressourcer vi har.
Kontakt til AN: an@verinet.dk
Levnedsbeskrivelse af AN: www.seniorcoach.dk